Angst og bekymringer

Er du bange eller bekymret,
og fylder det for meget i dit liv?

Læs mere her

Mit navn er Corina Roig

– og jeg har virksomheden Alivia. Jeg er traumeterapeut, og jeg hjælper mennesker, der oplever, at de er for bange eller for bekymrede i hverdagen, og at deres angst begrænser dem. De er bange for at tale i forsamlinger, for at der sker børnene noget,​ for at køre bil, for at vække andres vrede. Eller de er ​bekymrede for, om de gør det godt nok, for afvisninger, for konflikter, for hvad kollegerne synes om dem osv.

Med traumebehandling, der fokuserer på kroppens ubehag, letter angsten og bekymringerne. Ofte forsvinder ubehaget helt, og den indre ro indfinder sig. Klienterne oplever at blive frie til selv at vælge, hvad de vil i deres liv, fremfor at angsten og bekymringerne vælger for dem.

Jeg hjælper mennesker, der ønsker at komme af med de begrænsninger, som angst, frygt og bekymringer giver dem, og få et bedre liv.

Mit navn er Corina Roig

– og jeg har virksomheden Alivia. Jeg er traumeterapeut og hjælper mennesker, der oplever, at frygt og bekymringer fylder for meget og begrænser deres liv. De frygter at tale i forsamlinger, for at der sker børnene noget,​ for at køre bil, eller de er ​bekymrede for, om de gør det godt nok, for afvisninger, for konflikter osv. Med behandling letter frygten og bekymringerne, ofte forsvinder de helt, og den indre ro indfinder sig. Klienterne oplever at blive frie til selv at vælge, hvad de vil i deres liv, fremfor at frygten og bekymringerne vælger for dem, hvad de kan overkomme.

Om mig

Jeg var tidligere bange for, at mine børn skulle dø. En stor del af mit liv kørte rundt om den angst. Da de ​som små ​ville springe fra klipper og lege i store bølger, sagde jeg altid først nej, og da de begyndte at gå i byen, rystede jeg af skræk. For nogle år siden ville vi rejse rundt i Thailand, men farerne virkede så store, at jeg vidste, jeg måtte gøre noget, hvis både de og jeg skulle overleve. Så jeg startede på tankefeltterapi og efterfølgende på psykoterapeutuddannelsen på Mygind Institute. Her fik jeg behandlet mange af mine egne traumer, og jeg mærkede hvilken kæmpe lettelse og ro, det gav indeni, så jeg besluttede, at jeg ville hjælpe andre med lignende ubehag.

Corina Roig

Sådan dulmer du din angst

Når du overvældet af angst eller bekymringstanker, kan det være svært at være i din krop. Ubehaget kører rundt i dig. Nogle mærker det i maven eller brystet, andre mærker det andre steder.

Heldigvis kan du berolige din krop med tankefeltterapi. I tankefeltterapi banker du let på bestemte akupressurpunkter, og på nærmest magisk vis bliver dit ubehag mindre.

Skriv dig op og få min videofreebie, hvor jeg viser dig, hvad du skal gøre for at mere ro i kroppen her og nu. Sæt videoen på og lad dig guide igennem en selvbehandling. Følger du den skridt for skridt, vil du efter 20-30 minutter mærke, at dit ubehag er faldet betragteligt.




Når du skriver dig op til min freebie, tilmelder du dig samtidig mit nyhedsbrev. Her får du brugbare informationer om, hvorfor du har angst, hvad det er opstået af, og ikke mindst hvordan du kan håndtere det.

Det siger mine klienter

Jeg bestilte tid hos Corina, fordi jeg oplevede, at gamle traumer fra tidligt i mit liv pludselig blev vækket og fuldstændig overvældede mig følelsesmæssigt. Jeg kunne bare slet ikke selv finde roen – alt indeni var i panik. Sammen med Corina fik jeg adresseret den gamle angst, og jeg så, at den er et mønster, som har løbet i generationer. Corina guidede mig, og vi fik healet de gamle oplevelser, så traumet blev forløst. Det var en fantastisk oplevelse. Jeg var ikke klar over, at jeg bar rundt på andres følelser, men i guder, det var så befriende at slippe dem. Det hele foregik så let, og jeg har været overrasket over, at det har været væk lige siden. Ind i mellem oplever jeg, at noget lige puster til den gamle ild og mærker en let panik igen, men det kan slet ikke sammenlignes med før. Det bedste er, at nu kan jeg selv slippe uroen og angsten med det samme og komme videre. Det har været en fantastisk oplevelse, at det kunne ændres på blot 5 sessioner med denne metode. Og online hvor jeg sad og bankede, imens Corina guidede mig. Jeg er blevet kæmpe fan. Også af Corinas blide og faste guiden igennem, et utroligt kærligt og tillidsvækkende væsen, som har en del af æren. Jeg kan varmt anbefale både metoden og Corina.

Det var en god session hos Corina. Hun var meget præcis i sin analyse af mine fortællinger. Hun fik mig på tryg vis ledt tilbage til de traumer, der kunne være årsag til min nældefeber. Og der var en klar bedring efterfølgende, som jeg er meget taknemmelig for. Til trods for at det foregik online, var det muligt at opnå den nødvendige, fortrolige kontakt. Corina er meget kompetent, og jeg vil give hende mine bedste anbefalinger.

Jeg havde en svær periode, hvor jeg intet overskud havde, dårlig søvn, dårligt humør og selv fodbolden, som jeg elsker, havde jeg ikke energi eller kræfter til. Min læge sagde, at jeg muligvis havde en lille depression. Jeg valgte derfor at opsøge Corina, som jeg fandt gennem nettet. Jeg havde brug for én, som kunne hjælpe mig med at få en bedre hverdag og ikke falde tilbage til depressive tanker og dermed få mere overskud. Allerede fra første gang kunne jeg mærke, at det her forløb nok skulle blive godt. Det gav mig en helt anden energi og andre tankemønstre end dét, jeg havde prøvet før med psykologer. Jeg havde et godt forløb, og Corinas dygtige arbejde har gjort, at min krop og mit sind bedre kan håndtere de situationer, der før var svære, og at jeg dermed kan være den, jeg selv ønsker at være. Jeg kan hermed varmt anbefale Corina, hun er en dygtig og kærlig psykoterapeut.

Jeg forstår det ikke. Men jeg vælger at følge Corinas rolige guidning og lader resultatet tale. Det virker! Jeg lægger min altid analytiske og kritiske tilgang til side, og jeg behøver ikke forstå. Corina siger, at jeg ikke engang behøver at tro på det, for det virker alligevel. Jeg føler mig i trygge hænder, når hun guider mig igennem de traumer, som åbenbart sidder i kroppen og giver gener, der er så bøvlede at leve med. Det er en lettelse ikke at skulle forholde sig til de traumatiske oplevelser. Men bare mærke, hvad kroppen husker, og med Corinas rolige og kærlige guidning hele de skader, der er grundlagt der. Hun kan med sin indsigt, tålmodighed, vedholdenhed og ro hjælpe med at finde ud af, hvad kroppen gemmer på og hjælpe med at hele dét, som er skadet. Jeg har brugt Corinas hjælp flere gange, både ved fysisk og ved virtuel behandling. Et eksempel på, hvad hun har hjulpet med, er en massiv hovedpine. Efter et udredningsforløb med scanning og afprøvning af migrænemedicin blev der ikke fundet nogen årsag til hovedpinen. Men den tunge hovedpine blev ved med at vende tilbage med jævne mellemrum. Den dag, jeg kørte ind til Corina, var hovedpinen virkelig tung. Hun stillede spørgsmål og guidede mig stille og rolig igennem. Da jeg kørte hjem, var hovedpinen væk! Jeg har haft hovedpine siden, men slet ikke så voldsomt som før.  

Jeg startede i et forløb hos Corina med angst. Corina er rigtig sød og professionel. Jeg følte mig tryg ved hende hele vejen igennem forløbet. Normalt har jeg svært ved og åbne op for det, der er svært, men det havde jeg overhovedet ikke med Corina. Tværtimod. Når jeg fik angst, gik der et sug ned i maven på mig. Dette arbejdede vi med fra første gang, jeg gik hos hende. Den følelse af sug i maven er væk, og jeg har ikke mærket det siden. Jeg har ikke taget toget i et år grundet min angst, men jeg fik taget en togtur med hjælp fra de redskaber, jeg har lært af Corina. Nogle gange når jeg kan mærke, at angsten er ved og løbe løbsk, siger jeg til mig selv “ Selvom min krop tror, den skal dø, så elsker jeg mig selv 100%”, og det bliver jeg ved med, indtil jeg er begyndt og slappe af igen. Dette redskab er jeg så glad for, at Corina har lært mig. Jeg har rykket mig rigtig langt, og det kan min familie og venner også mærke på mig. Det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv.

Før jeg kom hos Corina, var min hverdag fyldt med flugtplaner. Jeg havde en flugtplan, hvis jeg tog S-toget, og der skulle opstå skyderi eller terror. En flugtplan, når jeg tog i biografen eller på café. Selv én til om natten, hvis nogen skulle bryde ind i vores hus. Mine tanker kredsede konstant om, at jeg skulle dø, hvordan jeg skulle dø, og om det skyldtes min egen dumdristighed. Medierne hjalp ikke på min dødsangst. De bidrog med flere scenarier til, hvordan jeg kunne dø, som fx at blive brutalt dræbt ombord på en u-båd eller få skåret halsen over på en vandretur. Jeg vidste, at jeg havde brug for hjælp. Jeg var nu også blevet gravid og følte et stort ansvar over for min baby og mig selv. Igennem min kæreste havde jeg hørt om Corina og hendes arbejde, og det vakte min interesse. Jeg har aldrig været til hokus pokus og var meget spændt på, hvordan behandlingen foregik, og om det var noget, jeg kunne arbejde seriøst med. Selve behandlingen er lidt grænseoverskridende. Jeg tænkte, hvordan kan det dog hjælpe mig at sidde og banke på forskellige punkter på kroppen. Bagefter var jeg også ekstremt træt og tørstig. Men det virker! Her fire måneder senere er min dødsangst slet ikke en del af min hverdag længere. Jeg kan mærke, at den ligger lidt i baglommen og banker på i ny og næ, men den er på ingen måder invaliderende for mit liv. Det er virkelig befriende at slippe af med en konstant frygt for at dø – især nu hvor jeg skal være mor.

Corina har været min kaptajn på turen, hvor jeg fik ryddet op i gamle traumer, så der var plads til sorgen over min mors død. Traumeterapien har bragt mig hjem, hvor jeg kan adressere følelserne der, hvor de hører til, og har skabt rum til dem. Det har åbnet for en ENORM ressource. Jeg har afsluttet to afdøde relationer, i ro. Jeg har lagt afstand til energikrævende relationer, i ro. Nu kan jeg styre, ud fra hvad mine følelser fortæller mig, frem for at følelserne trækker mig rundt ved næsen. For at sætte det lidt i perspektiv, har jeg aldrig nogensinde kendt til den ro før nu. Jeg er så lettet.

Kære Corina

Jeg kom til dig, fordi jeg havde angstsymptomer flere dage i forvejen, når jeg vidste, at jeg skulle møde/tale i telefon med en bestemt person, der for mange år siden gjorde mig ondt.

Det var helt vildt. Efter vores første session var jeg klar til at møde personen uden angst. Det er efterhånden et halvt års tid siden, vi havde den samtale, og jeg er stadig helt cool i alle former for interaktion med personen. Jeg fik i løbet af de fem sessioner bearbejdet en del traumer. Nogle havde bund i mit eget liv, andre var traumer, som jeg har arvet fra mine forfædre.

Du gjorde det meget nemt for mig at arbejde med mine traumer, fordi du var lyttende, empatisk og gav noget af dig selv. Jeg hvilede fx i at græde uden at prøve at skjule det; jeg fortalte dig om episoder og oplevelser, som jeg følte var lidt skamfulde, uden at pynte på sandheden.

Jeg kommer helt sikkert igen. Siger tit til mig selv: Åhh, dette kunne Corina få en del ud af, eller Aha, der ligger vist et lille traume, jeg skal have kigget på.

Kærlig hilsen